Har opdaget at fjernsynet i mit værelse har ... 600 (!) kanaler!!! Er det amerikansk eller hvad?!
Nå, men i lørdags fik jeg chancen for at se nabolaget dels fordi jeg kørte rundt med Bo (faren), dels fordi jeg var til klassisk børnekoncert med Florence og børnene.
Området er sjovt sammensat. Plainfield, der ligger tæt på, var indtil 1960'erne, det rigeste område i hele USA og folk kom langvejsfra og shoppede osv. Men i 60'erne gjorde alle negerslaverne (som de rige hvide selvfølgelig havde) oprør og alle de rige, hvide mennesker flygtede fra byen - hvilket efterlod byen befolket stortset kun med mexikanere og afro amerikanere; lavklassen. Så går man rundt i Plainfield er alting skrevet på engelsk og spansk, musikken er spansk og siden vejret er dejligt og varmt er det næsten som at være sydpå når man går gennem gaderne (hvilket man efter sigende ikke skal gøre efter kl 19!)
Plainfield City står altså i ret stor kontrast til de omgivende meget-amerikansk-forstads-agtige områder, hvor der dog bor en del bøsser ud over børnefamilierne.
Det var derfor ret underholdende at sidde i den lokale katolske kirke til koncert i dag og bare observere typerne, der kommer til et sådant event.
Som så meget andet her er det blevet stablet på benene af velgørende forstadsfruer (og et par herrer), der i virkeligheden bare plejer deres omdømme - og i øvrigt siger " Hiiiiii, how ARE yo, it's sooo nice to meet you again, long time no seeeee" til de andre housewives for derefter at vænne ryggen til dem skumle "bitch" eller rulle med øjenene. Det er meget Desperate Housewives, men koncerten var rigtig, rigtig fin og det var en god mulighed for at se de forskellige mennesker og få lidt adspredelse!
I søndags var der Scavanger Hunt i New York City for ca 400 au pairs. Til dem der ikke ved hvad det er kan jeg fortælle at det er en slags skattejagt hvor man får en liste med ting man i gruppen skal komme hjem med (servietter fra McDonalds, krus fra Starbucks, Subway oversigter osv) - en god idé hvis man gerne vil lære byen at kende.
Maggie (en svensk Au Pair fra området) blev dog parret sammen med to polske piger, der på ingen måde var interesserede i jagten; de talte polsk og var meget øst-europæisk-svære-at-læse, og de endte med at efterlade på Penn Station fordi de mente vi tog for lang tid om at købe vores bagels og var ægte polsk sure på os!!
Ud over det var det dog en go' dag med sol og 27 grader så vi sad et par timer i Central Park og diskuterede dansk/svensk politik versus amerikansk politik og glædede os til valget (det bliver da for sejt at være med til?!!)
Nå, men der sad vi så og planlagde at holde valgaften sammen med nogle af de andre -men det viser sig jo så selvfølgelig at jeg ikke kan gøre det på mit værelse for Bo er jo republikaner (?)
Hmm, nå men vi må se om der ikke skulle være nogen værtsfamilier med en fornuftig politisk sans i området, som vil tillade os at se noget valg-fjerner, der ikke er McCain'ske! Overvejede at købe en ret fed t-shirt hvor der stod, "I support Barack Obama", men det ville måske skabe unødige konflikter - så det må jeg hellere la' være med.
Siden mandag har jeg skullet passe børn, men Florence har været hjemme, så hun har kunnet hjælpe lidt. Tre dage om ugen kommer jeg til at ha' ca. 10 timers arbejde, hvor jeg skal hente bringe (på forskellige tidspunkter i øvrigt!) og passe dem indtil de har spist aftensmad og forældrene kommer hjem. Udover de tre dage skal jeg passe Oliver fra 8.30 til 13.00 to dage om ugen - og det er ikke noget problem for han er virkelig bare så sød når jeg passer ham. s
Er ret vild med at han ikke kan sige 'l' så han siger 'w' i stedet ("wet's go into the pway woom") og så lytter han rent faktisk til mig og gør indtil videre som jeg siger :-)
Sophie er indtil videre liiiidt besværlig og gør praktisk taget som det passer hende, men det får hun altså ikke lov til når hun er sammen med mig!! hehe.
Generelt kunne jeg ikke forestille mig en bedre au pair familie, så nu håber jeg bare at min mærkelige mavefornemmelse og mit savn går over snart!!
Nå, det var en del jeg lige fik skrevet der, så jeg må hellere stoppe nu..
Ha' det bra derhjemme,
Anne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar