USA

Tid til ... "Fordomme om USA" del I:

1) Ja! Alle har enorme, benzinslugende firehjulstrækkere

2) Ja! Amerikanere tager bilen lige meget hvor langt (kort) de skal

3) Ja! Der er enormt mange fede mennesker

4) Ja! Der er reklamer hver femte minut (hvilket gør de 700 tv-kanaler lidt mindre spændende)

5) Ja! Der er sukker i næsten alt

6) Ja! Det gennemsnitlige amerikanske supermarked får Bilka til at ligne en døgnkiosk

7) Ja! Der er en Dunkin' Doughnuts, Burger King eller McDonalds på hvert gadehjørne

8) Ja! ADen gennemsnitlige forstadshave har flere amerikanske flag end den har planter

9) Ja! Alting er super-size - lige med undtagelse af frugt og grønt ... selvfølgelig

10) Ja! Alle er fuldstændigt overdrevet forsigtige

- eksempelvis har alle de hjem jeg endnu har været i herovre haft en flaske med desinficerende gel til at stå ved alle vaske samt dertilhørende desinficerende vådservietter... og lus er jo desuden nærmest en livstruende (!) sygdom!?!

Det er en sjov fornemmelse at prøve at være en del af en kultur jeg har kendt gennem TV hele mit liv - men som jeg altid har troet var en smule overdrevet og fordrejet; at det kun eksisterede som en slags subkultur.. men ak nej!

Dog skal det siges at det kan være ret sjovt at observere hysteriet nogle gange (tror ikke, jeg vænner mig til det/accepterer det inden der er gået et år) og bare tage det som underholdning. Det kan fx. være ganske underholdende at se medicinreklamer, fordi de (grundet deres ekstreme sagsøger-kultur) skal gøre opmærksom på hver eneste bivirkning medicinen overhovedet, muligvis, eventuelt kan have.

Det kan måske være lidt svært at forestille sig det sjove, uden at se reklamerne, men det underholdende er at reklamen i langt de fleste tilfælde ender med at lyde som en advarsel mod produktet frem for en opfordring til at købe det.

Tricket vi bruger i Danmark med at skrive en lille note i bunden af skærmen om at man (logisk nok) skal huske at læse brugsanvisningen først eller tale med sin læge, duer bare ikke herovre - hva' så med de blinde måske? Eller de ordblinde?! Eller de langsynede, der ikke kan læse de små bogstaver på brugsanvisningen, og som har glemt deres briller ude i den bil deres mand lige har taget på arbejde? Eller de mennesker der har for tykke fingre til at få brugsanvisningen ud af pakken? Hva' måske med dem, hva'?

Nå, men i hvert fald ender jeg altid med at grine og tænke at jeg aldrig nogensinde skal købe høfebermedicin herovre, hvis jeg får næseblod, ondt i hovedet, blodpropper i benene (hvis jeg tager hele pakken på én gang og samtidig er den ene ud af de ti tusinde der får netop denne bivirkning heraf), kvalme, opkast, snurren i fingrene og vand i benene.. Så vil man lige som hellere nyse lidt når det bliver forår, ikk?

Nu skal det ikke komme til at lyde som om jeg ikke kan li' det herovre, for der er jo mindst lige så meget der peger i den anden retning!

Hele suburb-kulturen er jeg - som det nok fremgår - ikke helt pjattet med, men New York er jo f.eks. en million gange så fed som som suburb kulturen er knap så fed!!

Jeg er allerede fuldstændig forelsket i Manhattan og nyder at stemningen er så energiskog summer af liv!
Bare det at gå op og ned ad Broadway og 5th Avenue uden at købe noget, uden at se på noget, uden at tale med nogen er virkelig er inspirerende - både fordi der er så mange forskellige typer at spotte, men også fordi der er så mange smukke, spændende bygninger og hvert eneste butiksvindue er som et kunstværk.

Jeg kommer til at lægge rigtig mange penge hos Starbucks - og diverse kaffebarer - for det er en fryd bare at sidde og nyde New Yorker stemningen sammen med en go' Frappochino :-)

Lige nu er det fredag aften og jeg nyder stilheden efter en lang (10 timers) arbejdsdag. Inden længe smutter jeg til køjs, så jeg kan være udhvilet til en hel dag på Manhattan i morgen.


Håber alt er vel derhjemme, opdateringer på mails og andre kommunikationsformer er meget vekomne! :-)


Anne