Klokken er nu 01.16 i New Jersey, The United States of America, jeg sidder i min seng og kan ikke sove.. Adrenalinen pumper stadig rundt i kroppen på mig og jeg tror det er svært at forestille sig hvor meget jeg smiler netop nu...
For to timer og 16 minutter siden blev Barack Obama udråbt som USA's næste præsident, for to timer og 16 minutter siden græd jeg for første gang i aften og for ca. to timer siden begyndte det at gå op for mig, hvor historisk en begivenhed jeg var vidne til..
Selvom de eneste mennesker i rummet ud over mig var tre svenske piger, er jeg dog ikke i tvivl om at oplevelsen er en ganske anden på amerikansk jord end den jeg ville have fået på dansk - det er ret simpelt: if you ain't here, you don't know!
De to måneder jeg har været her i landet, har jeg fulgt valgkampagnen og debatterne, set skiftevis republikanske og demokratiske skilte på vej til skole og mærket stemningen både herude i suburbia og i New York city - og jeg er ikke et sekund i tvivl om at det har en stor del af skylden for min meget følelsesladede reaktion på aftenens begivenheder ... men jeg var jo heldigvis ikke alene om det!
Luften har emmet af Obama og "CHANGE" hele dagen og valgresultaterne taler jo sit helt eget tydelige sprog ... det var da også på tide at fornuften fik noget at sige herovre!?!
Hele aftenen var generelt en succes lige fra de enorme (men gode) steaks og apple pie til Jon Stewarts melding om Obamas valgsejr og champagnen, der herefter blev åbenet - og som prikken over i'et var jeg ovenud imponeret over Obamas vindertale!
Jeg kan ikke udelukke at jeg var stærkt påvirket af det faktum, at jeg netop var vidne til en unik og historisk begivenhed, men som jeg sad der og lyttede til Obama kunne jeg ikke lade være med at tænke, at denne tale vil gå over i historien som en af de mest betydningsfulde politiske taler nogensinde holdt... Sætningen "Yes we can!" hang (hænger) i luften længe efter talen var slut, og man kunne næsten høre Martin Luther King hviske "I have a dream" i baggrunden - så derfor vil jeg slutte af med et citat af Jay-Z (rapper) sagt i forbindelse med valgkampen og Obamas betydning for afroamerikanere:
"Rosa Parks sat so Martin Luther King could walk. Martin Luther King walked so Barack Obama could run. Now Obama runs so that one day we will be able to fly"
Det var alt for mig - stadig stærkt påvirket!
Anne
tirsdag den 4. november 2008
onsdag den 1. oktober 2008
Hverdagsliv
Fire uger inde i mit USA ophold er jeg nu endelig ved at komme ind i en hverdag, har vænnet mig til børnene og deres rutiner.
Der sker altså ikke meget "spændende", men jeg føler alligevel, jeg har oplevet enormt meget i de sidste to uger (tiden der er gået siden sidste indlæg).
På to uger har jeg været i New York adskillige gang og har blandt andet besøgt China Town, Little Italy og været på Starbucks gange mange!
China Town er en ret speciel oplevelse og mærkeligt hvordan man kan gå fra super high tech, amerikanske lystavler på Times Square til primitive butikker og kinesiske papskilte i China Town på ganske kort tid. Bydelen er enormt hyggelig og det er næsten som at komme til et helt andet land, hvor mange ikke kan hverken tale eller forstå engelsk og kulturen helt tydeligt er meget forskellig fra den der er i byen i øvrigt.
Maggie og jeg nød et billigt (!), men godt måltid og brugte ellers tiden på bare at nyde vejret og stemningen i gaderne.
Dagen derpå mødtes jeg med Louise (fra gymnasie-parallelklasse), som også er au pair, og det var helt ubeskriveligt dejligt og afstressende at tale noget dansk ansigt til ansigt og møde en "gammel" ven som ved, hvor jeg kommer fra og hvem jeg virkelig er.
Vi brugte således hele dagen på bare at snakke (og snakke og snakke og..), men fik da også kigget lidt rundt i byen og shoppet lidt i det dejlige vejr.
Nu er vejret lidt koldere, og det er ved rigtig at blive efterår her, men jeg er sikker på New York er lige så dejlig at shoppe i selvom man skal have hue og vanter på!
I weekenden der netop er slut var jeg lørdag eftermiddag på Broadway med Ifke (en hollandsk pige), som havde fået billetterne gratis, og så Legally Blonde musicalen. Den var selvfølgelig alt for amerikansk og over the top, men oplevelsen var ret fantastisk og stemningen i salen var nærmest magisk, så det var helt sikkert togbilletten værd! Alt lige fra teksten til kulisserne var fuldstændig gennemtænkt, og man forstår hvorfor musical oftest associeres med Broadway og ikke Århus Musikhus - for der er godt nok tale om to helt forskellige ting!!
Nå, men lørdag aften var vi inviteret på natklubben Touch i New York, der er en af de hippeste klubber, man kan finde i byen - og det kunne ses. Køen var kæmpe og bare det at få os ind og få det bord (med dertilhørende drinks), vi var lovet, tog to timer. Selve klubben var propfuld og fyldt med unge fyre, så det er forståeligt, at de er villige til at gøre en del for at få nogle piger ind, men det var da en oplevelse og vi festede til kl syv om morgenen, hvor vi tog morgentoget hjem til Maggie.
Det er stadig fantastisk at kunne tage ind til New York i fritiden, men jeg må da indrømme at min hverdag i sig selv (efter det ikke længere er nyt) er en smule triviel og de lange dage ret hårde. Jeg håber at kunne begynde nogle college kurser inden længe, så der kommer lidt mere input - for det er ærligt talt ret nødvendigt, hvis det ikke skal blive for kedeligt.
Det ser dog ud til, at der en del tilbud på det "lokale" college, som jeg gerne vil tilmeldes, så det håber jeg, der er råd og tid til!
Jeg håber, alt er vel i Danmark!
Anne
Der sker altså ikke meget "spændende", men jeg føler alligevel, jeg har oplevet enormt meget i de sidste to uger (tiden der er gået siden sidste indlæg).
På to uger har jeg været i New York adskillige gang og har blandt andet besøgt China Town, Little Italy og været på Starbucks gange mange!
China Town er en ret speciel oplevelse og mærkeligt hvordan man kan gå fra super high tech, amerikanske lystavler på Times Square til primitive butikker og kinesiske papskilte i China Town på ganske kort tid. Bydelen er enormt hyggelig og det er næsten som at komme til et helt andet land, hvor mange ikke kan hverken tale eller forstå engelsk og kulturen helt tydeligt er meget forskellig fra den der er i byen i øvrigt.
Maggie og jeg nød et billigt (!), men godt måltid og brugte ellers tiden på bare at nyde vejret og stemningen i gaderne.
Dagen derpå mødtes jeg med Louise (fra gymnasie-parallelklasse), som også er au pair, og det var helt ubeskriveligt dejligt og afstressende at tale noget dansk ansigt til ansigt og møde en "gammel" ven som ved, hvor jeg kommer fra og hvem jeg virkelig er.
Vi brugte således hele dagen på bare at snakke (og snakke og snakke og..), men fik da også kigget lidt rundt i byen og shoppet lidt i det dejlige vejr.
Nu er vejret lidt koldere, og det er ved rigtig at blive efterår her, men jeg er sikker på New York er lige så dejlig at shoppe i selvom man skal have hue og vanter på!
I weekenden der netop er slut var jeg lørdag eftermiddag på Broadway med Ifke (en hollandsk pige), som havde fået billetterne gratis, og så Legally Blonde musicalen. Den var selvfølgelig alt for amerikansk og over the top, men oplevelsen var ret fantastisk og stemningen i salen var nærmest magisk, så det var helt sikkert togbilletten værd! Alt lige fra teksten til kulisserne var fuldstændig gennemtænkt, og man forstår hvorfor musical oftest associeres med Broadway og ikke Århus Musikhus - for der er godt nok tale om to helt forskellige ting!!
Nå, men lørdag aften var vi inviteret på natklubben Touch i New York, der er en af de hippeste klubber, man kan finde i byen - og det kunne ses. Køen var kæmpe og bare det at få os ind og få det bord (med dertilhørende drinks), vi var lovet, tog to timer. Selve klubben var propfuld og fyldt med unge fyre, så det er forståeligt, at de er villige til at gøre en del for at få nogle piger ind, men det var da en oplevelse og vi festede til kl syv om morgenen, hvor vi tog morgentoget hjem til Maggie.
Det er stadig fantastisk at kunne tage ind til New York i fritiden, men jeg må da indrømme at min hverdag i sig selv (efter det ikke længere er nyt) er en smule triviel og de lange dage ret hårde. Jeg håber at kunne begynde nogle college kurser inden længe, så der kommer lidt mere input - for det er ærligt talt ret nødvendigt, hvis det ikke skal blive for kedeligt.
Det ser dog ud til, at der en del tilbud på det "lokale" college, som jeg gerne vil tilmeldes, så det håber jeg, der er råd og tid til!
Jeg håber, alt er vel i Danmark!
Anne
fredag den 19. september 2008
USA
Tid til ... "Fordomme om USA" del I:
1) Ja! Alle har enorme, benzinslugende firehjulstrækkere
2) Ja! Amerikanere tager bilen lige meget hvor langt (kort) de skal
3) Ja! Der er enormt mange fede mennesker
4) Ja! Der er reklamer hver femte minut (hvilket gør de 700 tv-kanaler lidt mindre spændende)
5) Ja! Der er sukker i næsten alt
6) Ja! Det gennemsnitlige amerikanske supermarked får Bilka til at ligne en døgnkiosk
7) Ja! Der er en Dunkin' Doughnuts, Burger King eller McDonalds på hvert gadehjørne
8) Ja! ADen gennemsnitlige forstadshave har flere amerikanske flag end den har planter
9) Ja! Alting er super-size - lige med undtagelse af frugt og grønt ... selvfølgelig
10) Ja! Alle er fuldstændigt overdrevet forsigtige
- eksempelvis har alle de hjem jeg endnu har været i herovre haft en flaske med desinficerende gel til at stå ved alle vaske samt dertilhørende desinficerende vådservietter... og lus er jo desuden nærmest en livstruende (!) sygdom!?!
Det er en sjov fornemmelse at prøve at være en del af en kultur jeg har kendt gennem TV hele mit liv - men som jeg altid har troet var en smule overdrevet og fordrejet; at det kun eksisterede som en slags subkultur.. men ak nej!
Dog skal det siges at det kan være ret sjovt at observere hysteriet nogle gange (tror ikke, jeg vænner mig til det/accepterer det inden der er gået et år) og bare tage det som underholdning. Det kan fx. være ganske underholdende at se medicinreklamer, fordi de (grundet deres ekstreme sagsøger-kultur) skal gøre opmærksom på hver eneste bivirkning medicinen overhovedet, muligvis, eventuelt kan have.
Det kan måske være lidt svært at forestille sig det sjove, uden at se reklamerne, men det underholdende er at reklamen i langt de fleste tilfælde ender med at lyde som en advarsel mod produktet frem for en opfordring til at købe det.
Tricket vi bruger i Danmark med at skrive en lille note i bunden af skærmen om at man (logisk nok) skal huske at læse brugsanvisningen først eller tale med sin læge, duer bare ikke herovre - hva' så med de blinde måske? Eller de ordblinde?! Eller de langsynede, der ikke kan læse de små bogstaver på brugsanvisningen, og som har glemt deres briller ude i den bil deres mand lige har taget på arbejde? Eller de mennesker der har for tykke fingre til at få brugsanvisningen ud af pakken? Hva' måske med dem, hva'?
Nå, men i hvert fald ender jeg altid med at grine og tænke at jeg aldrig nogensinde skal købe høfebermedicin herovre, hvis jeg får næseblod, ondt i hovedet, blodpropper i benene (hvis jeg tager hele pakken på én gang og samtidig er den ene ud af de ti tusinde der får netop denne bivirkning heraf), kvalme, opkast, snurren i fingrene og vand i benene.. Så vil man lige som hellere nyse lidt når det bliver forår, ikk?
Nu skal det ikke komme til at lyde som om jeg ikke kan li' det herovre, for der er jo mindst lige så meget der peger i den anden retning!
Hele suburb-kulturen er jeg - som det nok fremgår - ikke helt pjattet med, men New York er jo f.eks. en million gange så fed som som suburb kulturen er knap så fed!!
Jeg er allerede fuldstændig forelsket i Manhattan og nyder at stemningen er så energiskog summer af liv!
Bare det at gå op og ned ad Broadway og 5th Avenue uden at købe noget, uden at se på noget, uden at tale med nogen er virkelig er inspirerende - både fordi der er så mange forskellige typer at spotte, men også fordi der er så mange smukke, spændende bygninger og hvert eneste butiksvindue er som et kunstværk.
Jeg kommer til at lægge rigtig mange penge hos Starbucks - og diverse kaffebarer - for det er en fryd bare at sidde og nyde New Yorker stemningen sammen med en go' Frappochino :-)
Lige nu er det fredag aften og jeg nyder stilheden efter en lang (10 timers) arbejdsdag. Inden længe smutter jeg til køjs, så jeg kan være udhvilet til en hel dag på Manhattan i morgen.
Håber alt er vel derhjemme, opdateringer på mails og andre kommunikationsformer er meget vekomne! :-)
Anne
lørdag den 13. september 2008
Wow
Siden lørdag:
Har opdaget at fjernsynet i mit værelse har ... 600 (!) kanaler!!! Er det amerikansk eller hvad?!
Nå, men i lørdags fik jeg chancen for at se nabolaget dels fordi jeg kørte rundt med Bo (faren), dels fordi jeg var til klassisk børnekoncert med Florence og børnene.
Området er sjovt sammensat. Plainfield, der ligger tæt på, var indtil 1960'erne, det rigeste område i hele USA og folk kom langvejsfra og shoppede osv. Men i 60'erne gjorde alle negerslaverne (som de rige hvide selvfølgelig havde) oprør og alle de rige, hvide mennesker flygtede fra byen - hvilket efterlod byen befolket stortset kun med mexikanere og afro amerikanere; lavklassen. Så går man rundt i Plainfield er alting skrevet på engelsk og spansk, musikken er spansk og siden vejret er dejligt og varmt er det næsten som at være sydpå når man går gennem gaderne (hvilket man efter sigende ikke skal gøre efter kl 19!)
Plainfield City står altså i ret stor kontrast til de omgivende meget-amerikansk-forstads-agtige områder, hvor der dog bor en del bøsser ud over børnefamilierne.
Det var derfor ret underholdende at sidde i den lokale katolske kirke til koncert i dag og bare observere typerne, der kommer til et sådant event.
Som så meget andet her er det blevet stablet på benene af velgørende forstadsfruer (og et par herrer), der i virkeligheden bare plejer deres omdømme - og i øvrigt siger " Hiiiiii, how ARE yo, it's sooo nice to meet you again, long time no seeeee" til de andre housewives for derefter at vænne ryggen til dem skumle "bitch" eller rulle med øjenene. Det er meget Desperate Housewives, men koncerten var rigtig, rigtig fin og det var en god mulighed for at se de forskellige mennesker og få lidt adspredelse!
I søndags var der Scavanger Hunt i New York City for ca 400 au pairs. Til dem der ikke ved hvad det er kan jeg fortælle at det er en slags skattejagt hvor man får en liste med ting man i gruppen skal komme hjem med (servietter fra McDonalds, krus fra Starbucks, Subway oversigter osv) - en god idé hvis man gerne vil lære byen at kende.
Maggie (en svensk Au Pair fra området) blev dog parret sammen med to polske piger, der på ingen måde var interesserede i jagten; de talte polsk og var meget øst-europæisk-svære-at-læse, og de endte med at efterlade på Penn Station fordi de mente vi tog for lang tid om at købe vores bagels og var ægte polsk sure på os!!
Ud over det var det dog en go' dag med sol og 27 grader så vi sad et par timer i Central Park og diskuterede dansk/svensk politik versus amerikansk politik og glædede os til valget (det bliver da for sejt at være med til?!!)
Nå, men der sad vi så og planlagde at holde valgaften sammen med nogle af de andre -men det viser sig jo så selvfølgelig at jeg ikke kan gøre det på mit værelse for Bo er jo republikaner (?)
Hmm, nå men vi må se om der ikke skulle være nogen værtsfamilier med en fornuftig politisk sans i området, som vil tillade os at se noget valg-fjerner, der ikke er McCain'ske! Overvejede at købe en ret fed t-shirt hvor der stod, "I support Barack Obama", men det ville måske skabe unødige konflikter - så det må jeg hellere la' være med.
Siden mandag har jeg skullet passe børn, men Florence har været hjemme, så hun har kunnet hjælpe lidt. Tre dage om ugen kommer jeg til at ha' ca. 10 timers arbejde, hvor jeg skal hente bringe (på forskellige tidspunkter i øvrigt!) og passe dem indtil de har spist aftensmad og forældrene kommer hjem. Udover de tre dage skal jeg passe Oliver fra 8.30 til 13.00 to dage om ugen - og det er ikke noget problem for han er virkelig bare så sød når jeg passer ham. s
Er ret vild med at han ikke kan sige 'l' så han siger 'w' i stedet ("wet's go into the pway woom") og så lytter han rent faktisk til mig og gør indtil videre som jeg siger :-)
Sophie er indtil videre liiiidt besværlig og gør praktisk taget som det passer hende, men det får hun altså ikke lov til når hun er sammen med mig!! hehe.
Generelt kunne jeg ikke forestille mig en bedre au pair familie, så nu håber jeg bare at min mærkelige mavefornemmelse og mit savn går over snart!!
Nå, det var en del jeg lige fik skrevet der, så jeg må hellere stoppe nu..
Ha' det bra derhjemme,
Anne
Har opdaget at fjernsynet i mit værelse har ... 600 (!) kanaler!!! Er det amerikansk eller hvad?!
Nå, men i lørdags fik jeg chancen for at se nabolaget dels fordi jeg kørte rundt med Bo (faren), dels fordi jeg var til klassisk børnekoncert med Florence og børnene.
Området er sjovt sammensat. Plainfield, der ligger tæt på, var indtil 1960'erne, det rigeste område i hele USA og folk kom langvejsfra og shoppede osv. Men i 60'erne gjorde alle negerslaverne (som de rige hvide selvfølgelig havde) oprør og alle de rige, hvide mennesker flygtede fra byen - hvilket efterlod byen befolket stortset kun med mexikanere og afro amerikanere; lavklassen. Så går man rundt i Plainfield er alting skrevet på engelsk og spansk, musikken er spansk og siden vejret er dejligt og varmt er det næsten som at være sydpå når man går gennem gaderne (hvilket man efter sigende ikke skal gøre efter kl 19!)
Plainfield City står altså i ret stor kontrast til de omgivende meget-amerikansk-forstads-agtige områder, hvor der dog bor en del bøsser ud over børnefamilierne.
Det var derfor ret underholdende at sidde i den lokale katolske kirke til koncert i dag og bare observere typerne, der kommer til et sådant event.
Som så meget andet her er det blevet stablet på benene af velgørende forstadsfruer (og et par herrer), der i virkeligheden bare plejer deres omdømme - og i øvrigt siger " Hiiiiii, how ARE yo, it's sooo nice to meet you again, long time no seeeee" til de andre housewives for derefter at vænne ryggen til dem skumle "bitch" eller rulle med øjenene. Det er meget Desperate Housewives, men koncerten var rigtig, rigtig fin og det var en god mulighed for at se de forskellige mennesker og få lidt adspredelse!
I søndags var der Scavanger Hunt i New York City for ca 400 au pairs. Til dem der ikke ved hvad det er kan jeg fortælle at det er en slags skattejagt hvor man får en liste med ting man i gruppen skal komme hjem med (servietter fra McDonalds, krus fra Starbucks, Subway oversigter osv) - en god idé hvis man gerne vil lære byen at kende.
Maggie (en svensk Au Pair fra området) blev dog parret sammen med to polske piger, der på ingen måde var interesserede i jagten; de talte polsk og var meget øst-europæisk-svære-at-læse, og de endte med at efterlade på Penn Station fordi de mente vi tog for lang tid om at købe vores bagels og var ægte polsk sure på os!!
Ud over det var det dog en go' dag med sol og 27 grader så vi sad et par timer i Central Park og diskuterede dansk/svensk politik versus amerikansk politik og glædede os til valget (det bliver da for sejt at være med til?!!)
Nå, men der sad vi så og planlagde at holde valgaften sammen med nogle af de andre -men det viser sig jo så selvfølgelig at jeg ikke kan gøre det på mit værelse for Bo er jo republikaner (?)
Hmm, nå men vi må se om der ikke skulle være nogen værtsfamilier med en fornuftig politisk sans i området, som vil tillade os at se noget valg-fjerner, der ikke er McCain'ske! Overvejede at købe en ret fed t-shirt hvor der stod, "I support Barack Obama", men det ville måske skabe unødige konflikter - så det må jeg hellere la' være med.
Siden mandag har jeg skullet passe børn, men Florence har været hjemme, så hun har kunnet hjælpe lidt. Tre dage om ugen kommer jeg til at ha' ca. 10 timers arbejde, hvor jeg skal hente bringe (på forskellige tidspunkter i øvrigt!) og passe dem indtil de har spist aftensmad og forældrene kommer hjem. Udover de tre dage skal jeg passe Oliver fra 8.30 til 13.00 to dage om ugen - og det er ikke noget problem for han er virkelig bare så sød når jeg passer ham. s
Er ret vild med at han ikke kan sige 'l' så han siger 'w' i stedet ("wet's go into the pway woom") og så lytter han rent faktisk til mig og gør indtil videre som jeg siger :-)
Sophie er indtil videre liiiidt besværlig og gør praktisk taget som det passer hende, men det får hun altså ikke lov til når hun er sammen med mig!! hehe.
Generelt kunne jeg ikke forestille mig en bedre au pair familie, så nu håber jeg bare at min mærkelige mavefornemmelse og mit savn går over snart!!
Nå, det var en del jeg lige fik skrevet der, så jeg må hellere stoppe nu..
Ha' det bra derhjemme,
Anne
fredag den 12. september 2008
Endelig i New Jersey
Så kom jeg endelig til Scotch Plains, New Jersey, hos en dejlig, dejlig familie!
Huset er virkelig gammelt og rart og jeg har fået et kæmpe værelse. Indtil videre virker alt simplethen fantastisk og efter sight seeing i New York i går kan jeg kun være glad for at være så tæt på byen for det var da bare noget af det vildeste jeg nogensinde har oplevet.
Der er alt for meget at fortælle til at skrive ned her lige inden aftensmad, men på et tidspunkt må jeg virkelig give mig til at skrive alle indtrykkene ned så jeg ikke glemmer det.
Området jeg bor i nu er så surburbia som det overhovedet kan blive med smukke, store træhuse og dejlige haver. Lige i nærheden er en rigtig hyggelig lille by med shopping center og coffee houses så det må jeg prøve inden længe!
Nu må jeg hellere smutte ned og joine min famlie til spisning - og forhåbentlig møde Bo (faderen).
Anne
Huset er virkelig gammelt og rart og jeg har fået et kæmpe værelse. Indtil videre virker alt simplethen fantastisk og efter sight seeing i New York i går kan jeg kun være glad for at være så tæt på byen for det var da bare noget af det vildeste jeg nogensinde har oplevet.
Der er alt for meget at fortælle til at skrive ned her lige inden aftensmad, men på et tidspunkt må jeg virkelig give mig til at skrive alle indtrykkene ned så jeg ikke glemmer det.
Området jeg bor i nu er så surburbia som det overhovedet kan blive med smukke, store træhuse og dejlige haver. Lige i nærheden er en rigtig hyggelig lille by med shopping center og coffee houses så det må jeg prøve inden længe!
Nu må jeg hellere smutte ned og joine min famlie til spisning - og forhåbentlig møde Bo (faderen).
Anne
tirsdag den 9. september 2008
Au Pair Skole
SAA kom jeg endelig til New York - i gaar kl 16 lokal tid.
Alting var skraemmende, overvaeldende og de mange indtryk gjorde mig (om muligt) endnu mere traet end jeg allerede var.
Lige nu sidder jeg i computerrummet paa NYIT (New York Institute for Technology) paa Long Island og er fuldstaendig udmattet efter en lang, lang dag med undervisning (8am - 8pm!).
Undervisningen er enormt kedelig og meget "amerikansk og over the top agtig" med en million sikkerhedsforanstaltninger man skal huske paa, naar man passer et barn - hvordan man fx. skal huske at saette et beskyttende betraek rundt om sofabordet hvis man har smaa boern i huset?!
Vaerelserne er elendige og campus meget stille, men heldigvis er maden god, vejret varmt og godt og de andre Au Pair piger rigtig soede - saa det gaar vel lige o-p op.
De naeste par dage kommer til at staa paa undervisning og sight seeing i NY (d. 11. september i oevrigt!?), men lige nu vil jeg gaa over paa Star Bucks og faa mig en kop kaffe at holde mig vaagen paa.
Hilsner til alle derhjemme,
Anne
Alting var skraemmende, overvaeldende og de mange indtryk gjorde mig (om muligt) endnu mere traet end jeg allerede var.
Lige nu sidder jeg i computerrummet paa NYIT (New York Institute for Technology) paa Long Island og er fuldstaendig udmattet efter en lang, lang dag med undervisning (8am - 8pm!).
Undervisningen er enormt kedelig og meget "amerikansk og over the top agtig" med en million sikkerhedsforanstaltninger man skal huske paa, naar man passer et barn - hvordan man fx. skal huske at saette et beskyttende betraek rundt om sofabordet hvis man har smaa boern i huset?!
Vaerelserne er elendige og campus meget stille, men heldigvis er maden god, vejret varmt og godt og de andre Au Pair piger rigtig soede - saa det gaar vel lige o-p op.
De naeste par dage kommer til at staa paa undervisning og sight seeing i NY (d. 11. september i oevrigt!?), men lige nu vil jeg gaa over paa Star Bucks og faa mig en kop kaffe at holde mig vaagen paa.
Hilsner til alle derhjemme,
Anne
Abonner på:
Opslag (Atom)
